I dag vil jeg fortælle jer en lille historie. En hitorie som beretter om hvordan den hjælp, som vi yder til Afrika gør en kæmpe forskel, måske ikke altid i det store billede, men for de individer som få hjælp kan det gøre en kolossal forskel.
Aiducatius, den organisation som jeg rejste med i sommers, har et sponsor-program. Igennem dette program sponseres skolegang til særligt udvalgte elever. Jeg var så heldig at møde en af disse.
Patrick var hans navn. Jeg mødte ham under mit besøg på Nata secondary school. Patrick henvendte sig til mig ved at sige:” Why are you so small?” Ja det kan man vel kalde en icebreaker. Han troede simpelthen ikke på at jeg var 18år. Selv varhan 17år. Vi faldt hurtigt i snak. Patrick snakkede utroligt godt engelsk og var meget interesseret i mit liv i Danmark. Han spurgte meget ind til min hverdag; hvem boede jeg sammen med? Hvor gik jeg i skole? Osv.. Efter at have besvaret mange af hans spørgsmål spurgte jeg ind til hans liv, og det var så her jeg tabte kæben.
Patrick boede sammen med sin storesøster og to mindre søskende. Hans forældre var begge døde af Aids og derfor stod han og hans søskende nu alene tilbage. Hans storesøster havde desuden to børn, men ingen mand. Han var død i en arbejdsulykke. Patrick var derfor familiens eneste mand, dermed overhoved og stod med et kæmpe ansvar i hverdagen. Han fortalte at uden sponsoratet ville han ikke have haftmulighed for at tage en uddannelse. Hans drøm var at blive advokat, men han vidste også at det ville blive svært med den store familie og det store ansvar.
At høre hans historie rørte mig dybt og har efterfølgende ført til megen eftertanke. Jeg har ofte hørt om børn som Patrick i medierne, men at stå overfor et af dem var noget som jeg slet ikke var forberedt på. Han var så velformuleret og venlig, og talte åbent de kvaler som livet havde bragt ham.
Det er for børn og unge som Patrick at jeg har startet denne indsamling. Måse vil den ikke gøre den store forskel, set i forhold til Afrika’s generelle situation, men kan vi i fællesskab hjælpe børn og unge som Patrick med at få en uddannelse og dermed en fremtid.. Ja så er jeg godt tilfreds!!
Her er et billede af Patrick og jeg. En fantastisk personlighed, som ofte er i mine tanker 🙂
Det er Patrick i den blå t-shirt. Vi kigger på billeder fra DK.
Vil du også hjælpe børn og unge som Patrick?? Så Klik her!!
Leave a comment